Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Restaurant Flammen i Randers kåret som Årets Restaurant

Mandag den 2. februar 2026 havde Restaurant Flammen lukket alle sine 19 restauranter og inviteret knap 1.000 medarbejdere fra hele Danmark til årets store medarbejderfest og awardshow i Messe C i Fredericia. Her blev Restaurant Flammen i Randers på Thors Plads kåret som Årets Restaurant

06. feb. 2026

Indhold

    • Tegnsprog

    Prisen blev uddelt som en del af aftenens awardshow, der blev styret af journalist, radio- og tv-vært Anders Breinholt. I løbet af aftenen blev mere end 250 medarbejdere og teams hædret for deres indsats på tværs af organisationen. Den mest prestigefyldte pris – Årets Restaurant – gik i år til Randers-restauranten.

    ”Prisen for Årets Restaurant gives til en restaurant, der leverer sublim gæstetilfredshed, ekstraordinær høj medarbejdertilfredshed og samtidig præsterer helt i top på alle interne målsætninger,” fortæller administrerende direktør i Restaurant Flammen, Piet Klein.
    ”Restaurant Flammen i Randers har i år leveret stærke resultater på alle parametre og er et forbillede for hele kæden.”

    Restaurant Flammen i Randers ledes af Restaurantchef Aleksander Otte, som har været en del af Restaurant Flammen i 10 år og har haft flere roller i restauranten, herunder som Souschef. I marts 2025 overtog han rollen som Restaurantchef i Randers. Sammen med sit team modtog han prisen på scenen.

    ”Det her er en kæmpe anerkendelse af hele holdet i Randers. Det er medarbejdernes engagement, samarbejde og konstante fokus på den unikke gæsteoplevelse, der gør forskellen hver eneste dag,” siger Aleksander Otte.
    ”Vi ved, at niveauet er højt på tværs af alle Flammens restauranter, så det gør os ekstra stolte at blive kåret som Årets Restaurant.”